[Billede af firmalogo]

Startside Op Kontakt os Indhold

Traktorringridning 2009
Indbydelse 2015 Traktorringridning 2014 Traktorringridning 2013 Traktorringridning 2012 Traktorringridning 2011 Traktorringridning 2010 Traktorringridning 2009 Traktorringridning 2008 Traktorringridning 2007 Traktorringridning 2006 Traktorringridning 2005 Traktorringridning 2004 Traktorringridning 2003 Traktorringridning 2002 Traktorringridning 2001 Traktorringridning 2000 Traktorringridning 1999 Traktorringridning 1998 Traktorringridning Arkiv

 

     Lavensby Traktorlaug © 2003-2004

Indbydelse 2009
Vibøge 2009

 


TRAKTORRINGRIDNINGEN 2009

Stor tilslutning trods Musikfestival

Det var med lidt spænding vi nåede til den 13. juni, hvor der skulle være Traktorringridning i Lavensby Traktorlaug. Der var jo Musikfestival i samme weekend. Det blev en fantastisk dag. Igen i år var der flot sol og det var nået at blive tørt på pladsen efter den megen regn om torsdagen. Der blev tilmeldt 72 deltagere og de medbragte 61 traktorer.

Indledningsvis blev en gammel gæld indløst. Som det står skrevet sidste år, så inviterede Kurt Seidelmann ikke på øl efter at han blev kåret som konge. Det blev der rettet op på i år, da han kom med 3 kasser øl ved indskrivningen.

Allerede under optoget til Ringriderpladsen gik det galt for Verner Knudsen. Han tabte sin lanse og uheldet ville, at Martin, der kørte umiddelbart efter Verner, kørte over lansen, så den brækkede. Da Verner var nået til Ringriderpladsen, var han blevet så irriteret over det skete, at han tog hjem inden ringridningen startede.

Også Tobias Stolberg tog hjem inden ringridningen startede. Årsagen var, at han ikke kunne få lov til at have sin knægt siddende på traktorens skærm under ringridningen. Det tog knægten særdeles ilde op og det endte med, at de begge tog hjem.

På ringriderpladsen blev succesen fra sidste år gentaget. Per fra Dagli' Brugsen havde taget opstilling med special øl til stor fornøjelse for deltagerne og tilskuerne. I dagens anledning havde Per fået hjemskaffet flere nye special øl, hvilket faldt i god jord, dog ikke en Chili øl.

Under ringridningen kom Sussi Petersen i problemer. På vej rundt efter turen gennem galgen stod der pludselig en hvid pæl i vejen. Den havde nu stået der hele tiden, men af en eller anden årsag, havde Sussi ikke set den. Hun var kommet for tæt på, til at kunne dreje uden om og forsøgte i stedet at finde bakgearet. Det lykkedes ikke. Til gengæld var der en ung mand, som så Sussis problem. Galant som han var, hev han pælen op af jorden og Sussi kunne komme rundt.

Preben Nørskov kom også i problemer umiddelbar før han skulle igennem galge. Peter Petersen og Preben havde aftalt, at de skulle dele lanse. Peter kørte igennem galgen 3 pladser foran Preben og han skulle så aflevere lansen til Preben, når han var igennem galgen. Det glemte Peter første gang. Da han var ved at vende for enden af galgen, kom han forbi Per og ølsalget. Det interesserede ham så meget, at han glemte alt om Preben og gav sig til at proviantere. Det lykkedes dog ved ringholdernes hjælp at fange Peters opmærksomhed og Preben kunne få lansen, så ringridningen kunne komme i gang igen.

Til venstre ses Per Brodersen, der blev nr. 2 og til højre ses Hans H. Bonde, der blev nr. 1 og årets konge
Jacob Clausen blev nr. 3
Poul Hansen blev nr. 4

Der var ingen tvivl om første pladsen, da H.H. Bonde som den eneste tog alle ringene og dermed kongetitlen. Det var i øvrigt anden gang Bonde blev konge. Det skete også i 2006. Anden pladsen var der heller ingen tvivl om. Den fik Per Brodersen med 11 ringe. Til gengæld skulle Jacob Clausen og Poul Hansen igennem omridning, da de begge havde taget 10 ringe. I første omridning missede begge ringene, men i anden omridning tog kun Jacob Clausen ringen og dermed tredje pladsen i årets Traktor Ringridning.
Tillykke med det.

Det kan også konstateres, at ventetiden på præmieoverrækkelsen kan være lang. Det virkede i hvert fald som om, at Erik Lorenzen havde haft tid til at studere special øllene grundigt, inden præmieoverrækkelsen.  Han havde ganske svært ved at styre sine ben på vej op efter sin præmie.    

Gynther - smeden fra Øster Holm - kørte til ringriderpladsen på en 2-cyl. Bukh. Hvordan mon han kom hjem?
   

Festaften

Efter anstrengelserne om eftermiddagen var der festaften for dem, som ikke blev for udmattede af eftermiddagens begivenheder. 93 havde tilmeldt sig og der blev serveret mad fra grillen leveret af Sandvejs Dinner Transportable.

Det blev som sædvanlig en udfordring for nogle. Ved et bord sad Traktorlaugets bestyrelse sammen med Georg EinsZweiDrei og der var rigelig med brændevin, som det hører sig til. På et tidspunkt væltede Georg sin brændevin. Bestyrelsen har dog mistanke om, at det skete med vilje.

Træt kan man blive. Allerede 20:50 faldt Jan Seidelmann i søvn ved bordet med en øl foran sig. En time sene sad han der stadig, nu hel sammensunket og stadig med den samme mængde øl foran sig.

Michael Gavorski holdt sig ikke tilbage, hverken med mad eller drikkevarer. Det kan man kaldende manglende mådehold. For pludselig havde Michael fået for meget og kastede op bag Peter Moos inde i teltet. Som om det ikke var nok, gjorde han det igen bag grill vognen.

Efter festen blev Peter Moos spurgt om, hvordan han havde haft det dagen derpå. Svaret fra Peter lød: "Det er en dag, vi ikke snakker om".

Under Foto & Medie Galleriet er der nu billeder fra Traktorringridningen 2009.

 

Tak for denne gang

Søby Ringriderforening skal her have en tak fordi de har stillet faciliteter til rådighed for Lavensby Traktorlaug og traktorringridningen. Bestyrelsen vil også gerne rette en tak til alle sponsorerne. Der har været rigtig mange og vi håber naturligvis, at man vil være med igen næste år. Listen over sponsorerne finder du nederst på denne side.

Lavensby Traktorlaug håber alle har haft en begivenhedsrig weekend (nogle mere end andre) og at vi ses igen til næste år den 12. juni 2010.

Resultater:

Resultatlisten kan downloades som en pdf fil:

 
     

Sponsorer:

Sponsorlisten kan downloades som en pdf fil:

 
     

Invitationen til Traktorringridningen ses her:


 

2015 © Lavensby Traktorlaug

Layout, artikler og fotos på Lavensby Traktorlaug's hjemmeside må ikke benyttes i annoncer eller anden
kommerciel sammenhæng uden lauget's skriftlige accept. Citater med tydelig kildeangivelse accepteres.
Lavensby Traktorlaug påtager sig intet ansvar for evt. trykfejl

Send e-mail til Webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Senest opdateret: 19. februar 2015

WEBDESIGN by OLLIESOFT