[Billede af firmalogo]

Startside Kontakt os Indhold

Lavensby Traktorlaug
Nyheder Traktorringridning Lavensby Traktorlaug Foto & Medie Galleri Links

 

     Lavensby Traktorlaug © 2003-2004

Johnston Harvester
Nyt logo til lauget
Munkegaard
Ray Nelson

 


Hvem er vi ?

Se mit nye jakkesætTja....hvem er vi. Vi kan vel bedst beskrives som en flok halvgale mennesker på den dejlige ø Als, der sætter festligt samvær og gamle traktorer i højsædet. Og så skal det hele ikke tages så alvorligt, som det jo også tydeligt fremgår billederne, som alle er taget ved Traktorringridningen 2003.

Lavensby Traktorlaug blev stiftet i 1998 af  Hans Erik Petersen, Nis Johannsen, Henrik Voigt, Erik Christensen (Egge) og Bent Schultz og har siden udviklet sig til en meget festlig forening.

Det årlige højdepunkt er vel nok vores traktorringridning, som efterhånden er vokset stødt hen ad vejen, således at vi i 2003 havde 47 tilmeldte "ryttere" ! Oprindelig gennemførte vi ringridningen i samarbejde med Søby Ringriderforening, men fra og med 2010 er det i samarbejde med Lavensby Beboerforening.

Ikke nok med det. Traktorringridningen afholdes den tredje lørdag i juni måned. Det er weekenden efter Nord-Als Musikfestival, så der er ingen undskyldninger for ikke at deltage.

Ringriderspisningen og festen efter traktorringridningen må også medregnes som en af de megetEt hestehoved foran væsentlige ting i løbet af året. Fordi uanset vejret, så er der altid "vådt" i festteltet. Adskillige af vore medlemmer husker dette tydeligt, endda flere dage bagefter.

I det daglige er vi sådant set meget normale mennesker med helt normale erhverv som landmand, vicevært, entreprenør, ingeniør, fabriksarbejder og lignende. Måske er det derfor at vi en gang imellem trænger til at få afreageret over et godt glas øl og en snak omkring traktorer.

Og at vi ikke er alene omkring denne interesse har vi stille og roligt fundet ud af, efterhånden som vi har fået kontakt til andre klubber, foreningen og laug.

Vi tager ikke det hele så seriøs, vi skal have det festligt og sjovt når vi er samlet......en indstilling som vi måske også skulle brug lidt mere i det daglige.

 


Lavensby Traktorringridning

Lavensby Traktorringridning arrangeres hvert år af Lavensby Traktorlaug i samarbejde med Lavensby Beboerforening og finder sted den tredje lørdag i juni måned.  

Som deltager i Ringridningen er man naturligvis forpligtiget til at følge de ritualer og skikke, som en sådan begivenhed foreskriver. Det betyder, at man forud for ringridningen møder op med sin traktor på det sted, som er meddelt i den officielle indbydelse. Her ses traktor (og rytter) an af de øvrige deltagere og der varmes op til den forestående begivenhed. 

Det er vigtig, at man møder frem med et køretøj, som kan repræsentere Lavensby Traktorlaug og især Lavensby Traktorringridning på bedste vis. Det bør være en ældre traktor, helst en veterantraktor, som med stor sandsynlighed er i stand til at gennemføre ringridningen og transporten frem og tilbage fra ringriderpladsen ved egen kraft. Det er også vigtig at pointere, at havetraktorer og lignende ikke kan accepteres.

Når alle er mødt frem køres der i konvoj til ringriderpladsen. Her skal man naturligvis overholde de lokale hastighedsgrænser, undgå hasarderede overhalinger og i øvrigt følge Lavensby Traktorlaug's anvisninger.

For de deltagere, som er nået frem på ringriderpladsen, starter nu selve ringridningen. Man skal naturligvis forsøge at få så mange ringe som muligt. Men det er ikke altid lige let. En hjælp skulle dog være en cigar helst cubansk af en sådan størrelse, at den danner en passende modvægt til lansen. Skulle det utænkelige ske, at en deltageren ikke får nogen ringe overhovedet, så er det at betragte som dårlig reklame for Lavensby Traktorringridning. Deltageren skal derfor yde en passende kompensation til de øvrige deltagere. 

Skulle der under ringridningen mod forventning opstå problemer med et af køretøjerne, så er Lavensby Traktorlaug's chefmekaniker altid til stede og kan være med til at løse problemerne. Dog vil mangel på brændstof, det gælder både til traktor og til fører, ikke sortere under chefmekanikerens opgaver.   

Efter ringridningen er der præmieoverrækkelse til de 3 bedste. Hertil kommer ærespræmier. Disse er skænket af lokale forretningsdrivende og virksomheder. Så stor er opbakningen til Lavensby Traktorringridning, at det har været muligt at give ærespræmier til alle deltagere. Det er vi naturligvis meget taknemlige overfor.

Efter præmieoverrækkelsen inviterer vinderen alle deltagere over i teltet til en forfriskning inden traktorerne føres hjem.

Når traktorerne er passende opstaldet, så mødes de fleste deltagere atter på ringriderpladsen til ringriderspisning og en efterfølgende fest. Festen er også at betragte som en byfest for Lavensbys beboer. Det har altid været en fornøjelig aften, som mange ikke husker til ende. Specielt ikke, hvis man har deltaget i 80 meter hækkeløb for fulde entreprenører.  


Traktorerne

Traktorerne er en væsentlig del af Lavensby Traktorlaug. Forud for Lavensby Traktorringridning har mange brugt meget af deres fritid på at restaurere en ældre traktor. Der har været imponerende eksempler herpå. 

Fra vores sekretær har vi fået et eksempel på en flot restaurering af en Johnston Harvester. Ikke nok med det, så medfølger der også en lille historie om traktoren. Du kan læse mere om den her.

Ikke alle har evnerne til at opsnuse og restaurere en ældre traktor, men har man alligevel interessen for at føre et sådant køretøj, så er der måske alligevel en mulighed. Der er set eksempler på, at deltagere har lejet en traktor specielt med henblik på at deltage i Lavensby Traktorringridning. Et eksempel på en sådan lejekontrakt kan ses her.

  Lejekontrakt


Statistik

For de interesserede er her lidt hjemmeside statistik over de sidste 12 måneder.

Klik på statistikken for at få flere informationer.

Besøgstallene ligger omkring 50-60 daglige besøg på hjemmesiden.


 

 

2015 © Lavensby Traktorlaug

Layout, artikler og fotos på Lavensby Traktorlaug's hjemmeside må ikke benyttes i annoncer eller anden
kommerciel sammenhæng uden lauget's skriftlige accept. Citater med tydelig kildeangivelse accepteres.
Lavensby Traktorlaug påtager sig intet ansvar for evt. trykfejl

Send e-mail til Webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Senest opdateret: 19. februar 2015

WEBDESIGN by OLLIESOFT